"Hvad vi kan gøre for EU”? spørger Flemming K. under mit indlæg på JP 14.5.19 og opfordrer mig til at læse Morten Messerschmidts (DF)
Mit svar til Flemming K. er:
Vi kan lade være med selv at misbruge EU midler. ;-)
Morten Messerschmidt skriver i indledningen til sin dagbog:
“Jeg tør vove den påstand, at havde blot én af de her følgende 50 eksempler på eu-svindel og fråds med skattepenge fundet sted i Danmark – eller et hvilket som helst andet ægte demokrati – var der rullet hovedet. Men ikke i EU. Her fortsætter tingene sin vante gang. Ingen tager ansvar. Og ingen bliver stillet til regnskab. Derfor denne tryksag”.
Min kommentar: Det er ikke EU, der svindler. Hvis der er svindel, er det de enkelte ansøgere af EU-penge til EU-projekter, der gør det. Når man ansøger om EU-midler, er der en vejledning, man skal følge, og man skal gemme alle bilag. EU-institutionerne gør, hvad de kan for at tjekke, at regler bliver overholdt.
Jeg skulle som ansvarlig i 2001 for den tekniske administrative forvaltning af EU-Programmet Grundtvig Livslang Læring i et dengang outsourcet kontor under EU Kommissionen kontrollere, at folk havde indsendt de bilag, de skulle, at de f.eks. ikke havde brugt EU-penge på at leje en sejlbåd i det græske øhav eller sad og spiste alene, når de mødtes med dem, de lavede projekter med.
Den interne revisorer kom hen til mig dagen efter jeg blev ansat og fortalte, at han fik røde knopper af ordet “Daghøjskoler”. Her er forklaringen i Berlingske 18.6.1999: Dansk svindel med EU penge af Rasmus Lindboe og Erik Bjørn Møller, der skrev:
“Der er fejl i hvert syvende danske projekt, der henter penge fra EUs socialfond.
Det afslører en kommende rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til EUs svindelkontor, OLAF.
Der er lavet fejl eller svindlet med i alt 14 ud af 100 sociale projekter, der især sigter på at få ledige i job igen.
Bag de mange beskæftigelsesprojekter står landets amter, der med EU-penge i ryggen betaler f.eks. daghøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner for at gennemføre projekterne. Og det er typisk her, fejlene eller svindelen finder sted.
Svindelen kan f.eks. bestå i, at kursusudbyderne modtager støtte til husleje fra både amt og EU eller påfører for mange kursister på holdet, hvilket udløser større tilskud end berettiget”.
t.o. kom Danmark til at betale EU-støtten retur givet til brakmarker, der ikke opfyldte EUs regler (2002-2004): ialt cirka 750 mio. kroner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar