tirsdag den 14. maj 2019

Svar på "Hvad vi kan gøre for EU?"

"Hvad vi kan gøre for EU”? spørger Flemming K. under mit indlæg på JP 14.5.19 og opfordrer mig til at læse Morten Messerschmidts (DF)


Mit svar til Flemming K. er:

Vi kan lade være med selv at misbruge EU midler. ;-)

Morten Messerschmidt skriver i indledningen til sin dagbog:

“Jeg tør vove den påstand, at havde blot én af de her følgende 50 eksempler på eu-svindel og fråds med skattepenge fundet sted i Danmark – eller et hvilket som helst andet ægte demokrati – var der rullet hovedet. Men ikke i EU. Her fortsætter tingene sin vante gang. Ingen tager ansvar. Og ingen bliver stillet til regnskab. Derfor denne tryksag”.

Min kommentar: Det er ikke EU, der svindler. Hvis der er svindel, er det de enkelte ansøgere af EU-penge til EU-projekter, der gør det. Når man ansøger om EU-midler, er der en vejledning, man skal følge, og man skal gemme alle bilag. EU-institutionerne gør, hvad de kan for at tjekke, at regler bliver overholdt.

Jeg skulle som ansvarlig i 2001 for den tekniske administrative forvaltning af EU-Programmet Grundtvig Livslang Læring i et dengang outsourcet kontor under EU Kommissionen kontrollere, at folk havde indsendt de bilag, de skulle, at de f.eks. ikke havde brugt EU-penge på at leje en sejlbåd i det græske øhav eller sad og spiste alene, når de mødtes med dem, de lavede projekter med.

Den interne revisorer kom hen til mig dagen efter jeg blev ansat og fortalte, at han fik røde knopper af ordet “Daghøjskoler”. Her er forklaringen i Berlingske 18.6.1999: Dansk svindel med EU penge af Rasmus Lindboe og Erik Bjørn Møller, der skrev:

“Der er fejl i hvert syvende danske projekt, der henter penge fra EUs socialfond.
Det afslører en kommende rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til EUs svindelkontor, OLAF.
Der er lavet fejl eller svindlet med i alt 14 ud af 100 sociale projekter, der især sigter på at få ledige i job igen.

Bag de mange beskæftigelsesprojekter står landets amter, der med EU-penge i ryggen betaler f.eks. daghøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner for at gennemføre projekterne. Og det er typisk her, fejlene eller svindelen finder sted.

Svindelen kan f.eks. bestå i, at kursusudbyderne modtager støtte til husleje fra både amt og EU eller påfører for mange kursister på holdet, hvilket udløser større tilskud end berettiget”.

t.o. kom Danmark til at betale EU-støtten retur givet til brakmarker, der ikke opfyldte EUs regler (2002-2004): ialt cirka 750 mio. kroner.


onsdag den 8. maj 2019

Svar på kommentar 8.5.19 til mit indlæg på JP

Evan Tvede skriver følgende kommentar under mit debatindlæg 8.5.19 - Mit svar er længere nede.

Evan Tvede
Anne Albinus.
Før EF og EU havde Danmark vel den suverænitet som en småstat havde og må have. Nu vi er medlem af EU, har vi vel kun den indflydelse som de 27 andre lande giver os. Ganske vis "reddede" Bent Bendtsen vores realkredit, men hvad har vi så måtte gå på kompromis med i den anledning. For det er jo sådan, at politik er det muliges kunst, som der siges. Det indre marked er godt, også for Danmark, men hvem er det der hovedsageligt skummer fløden ved arbejdskraftens frie bevægelighed og de åbne grænser? Det er multinationale selskaber, store koncerner og amoralske arbejdsgivere. For hvordan er det lige med arbejdsløsheden i Syd og Østeuropa? Og hvordan kan nogen hylde EU samarbejdet samtidig med, at bla. filippinske og østeuropæiske chauffører arbejder under helt utilstedelige løn og arbejdsforhold? Kan du som lærer/pædagog og tilhænger af menneskerettighederne se på, at den slags foregår mens folk i EU systemet bliver aflønnet mere end fyrstelig. Forsættes.

Evan Tvede
Forsat.
Der bliver fokuseret alt, alt for meget på det indre marked, og alt, alt for lidt på det enkelte menneske. Angående småstaternes manglende indflydelse. Jeg er født i 1950, og kan huske et Danmark som havde stor indflydelse og suverænitet på egne politiske beslutninger i tiden efter anden verdenskrig. Ydermere havde vi stor indflydelse på hvem der kom til landet. Indvandrere eller flygtninge. Det er jo forøvrigt klart, at hvis vi som England træder ud af EU vil vores indflydelse falde. Det er jo så fordi, at mange af de lande vi handler med er i EU. Vi er nærmest tvunget til, at blive, som det er nu. Den store usikkerhed i EU på nuværende tidspunkt er, at vi som danskere ikke ved hvordan flygtninge og immigrant situationen vil udvikle sig. De udmeldinger der kommer fra EU på det område forsvinder i tågen. En sidste praktisk ting. Hvorfor indexregulerer man feks. ikke børnechecken? Fordi Østeuropa er imod. En af mange små økonomiske bække der bliver til en flod.
Synes godt omSvar4 t.Redigeret
Kære Evan T,
1/ Hvad de fyrstelige EU-lønninger angår, så er de ikke højere, end at det ikke kan betale sig for et dansk ægtepar at opgive begges job i DK for en EU-ansættelse. Startlønnen for en akademiker svarer ikke til to akademiker-lønninger i DK. Der findes ganske rigtigt eksempler på meget høje lønninger på de højeste poster, men der er også et stort ledelsesansvar. 
2/ Du har fat i noget væsentligt. EU-medlemsskabet har været et gode for det danske samfund som helhed, men gevinsten har – som du rigtigt påpeger – været skævt fordelt. Når det drejer sig om at få de multinationale selskaber til at betale skat der, hvor de tjener pengene, og ikke i skattely, mener jeg dog, at det kun er ved hjælp af EU, vi kan komme dette misbrug til livs. Noget andet er, at disse muligheder ikke udnyttes, men se på, hvilke partier, der sidder i den danske regering. Eller i de fleste andre EU-landes. Skulle vi ikke gå sammen med ligesindede i hele EU og få det stoppet? Det er muligt, hvis vi vil. Uden for EU er det til gengæld mere end tvivlsomt.
3/ Jeg er tilhænger af en social protokol, der hvis den vedtages sætter faglige rettigheder foran det indre markeds frihed. Den siddende regering har afvist det. Men man kan jo vælge at stemme på en kandidat til EP-valget, der går ind for en social protokol.
4/ Jeg kan se, vi er næsten jævnaldrende, så du kan sikkert også huske, hvor meget fattigere Danmark var i slutningen af 1950’erne end nu. De fordele, vi fik ved at kunne sælge til et meget større marked efter 1973, fik vi naturligvis kun, fordi de andre medlemslande fik de samme muligheder for at sælge hos os. Vi har klaret os fint i den konkurrence, fordi vi havde et godt uddannelsessystem og førte en klog arbejdsmarkedspolitik. Vi burde kunne enes om, at det gælder om at fastholde disse fordele, og heldigvis er der jo valg til folketinget den 5.6. 
5/ Jeg ved ikke, hvor stor indflydelse, Danmark havde på sin egen politik i 1950’erne, men meget var jo bestemt af, hvad vores handelspartnere, især England og Vesttyskland, gjorde. Som verden ser ud nu, er det derimod sikkert, at vi får meget lidt at skulle have sagt, hvis vi forlader unionen. Verden har ændret sig meget siden dengang.
6/ Hvad flygtningene angår, er det en vanskelig situation, de europæiske lande er kommet i. Men flygtningestrømmene skyldes også vores medansvar i krigene i Afghanistan, Irak og Libyen. Da flere tusinde flygtninge på kort tid kom til den lille italienske ø Lampedusa, udviste EU-landene ikke solidaritet. Helle Thorning Schmidt ønskede ikke i 2015 at bidrage til en solidarisk fordeling af flygtninge. Det virker underligt, når man tænker på, at Danmark medvirkede meget aktivt i Libyen-krigen og kastede dobbelt så mange præcisionsbomber som Frankrig, ca. 920 à flere hundretusinder kroner stykket.

7/ Hvad børnechecken angår, så er det småpenge i forhold til, hvad store virksomheder får lov til at snyde for. Var det ikke bedre at sætte ind over for disse misbrug, som er af en helt, helt anden størrelse? Hvis man arbejder og betaler skat i Danmark, er det efter min mening rimeligt, at man får udbetalt børnepenge som andre danskere. Også selv om ens børn bor i et land, hvor de får mere ud af børnepengene, end hvis de boede i Danmark. Der er jo også udgifter ved at en familiefar/mor arbejder langt væk fra hjemmet i et andet land.
EU-borgere i Danmark sendte netto i 2018 6,4 mia kroner ned i den danske statskasse, viser en rapport fra Tænketanken Europa. Samme rapport viser også, at det indre marked bidrager med 164 mia. kroner til dansk økonomi om året.
Venlig hilsen