fredag den 8. februar 2019

Spis med EU (2) Herning og Midtjylland i EU


I "Spis med EU"-foredragsrækken var turen i aftes kommet til direktør Lars Holte Nielsen fra Region Midtjyllands kontor i Bruxelles.

Aftenen i Cafeen Huset No. 7 - Hernings Kulturhus - var lærerig, ligesom det første arrangement.


Lars Holte Nielsen (LHN) er som Svenning Dalgaard fra TV2 en god formidler med stor indsigt i EU stof.

"Normalt interesserer EU mig ikke", sagde en deltager, "men dette koncept gør mig interesseret."




Foto: Forloren hare. Veganerretten kom ikke med på billedet.

Konceptet Spis med EU består af

  • et 20-30 minutters oplæg med spørgsmål/svar
  • spisning, hvor man har lejlighed til at tale om EU og andet med andre deltagere og igen 
  • et oplæg med spørgsmål/svar.
Det hele varer fra kl.18-21. 

Mange byer og regioner i EU har kontor i Bruxelles. Ligesom på Region Midtjyllands kontor følger man tæt, hvad der sker i EU. Man skaber kontakter til samarbejdspartnere i Europa og formidler og repræsenterer sin bys eller regions interesser i Bruxelles. 

LHN startede på Aarhus Kommunes EU kontor i Bruxelles, der blev oprettet i 1990 af borgmester Thorkil Simonsen (A), der troede på det europæiske samarbejde. Med de mange skeptiske EU-vælgere i socialdemokratiet forstod Simonsen, at vælgerne skulle se, der kom noget konkret ud af EU. Kontorets formål var at hjælpe lokale virksomheder med at få del i EF-/EU-midler. 

Region Midtjyllands kontor - ligesom de andre kommunale og regionale kontorer i Bruxelles - udnytter EU-rammen for at få størst muligt ud af det for deres by eller region. Et er at man prøver at hente tilskud hjem fra EUs forskellige kasser, men en anden og ligeså vigtig aktivitet er at formidle kontakt mellem personer og virksomheder indenfor EU. Hør EU-Kommissær Margrethe Vestager i forb. med kontorets 10 års jubilæum.


Denne synergi blev fremhævet af LHN.

LHN nævnte kontorets engagement indenfor emner som

  • klima
  • folkesundhed, aldersrelaterede sygdomme, at der bliver flere ældre og færre til at betale
  • konkurrenceevne i forhold til Kina, USA og Afrika

Det der interesserer os, sagde LHN, er det europæiske samarbejde, der jo altid har eksisteret, men med EU er der blevet skabt en ramme. Det er ikke et spørgsmål om at være for eller imod, men at opfatte EU som en alliance, et forbund med spilleregler for samarbejde. Det er ligesom en ejerforening eller en skakklub, hvor man ikke altid er enig i beslutningerne, men bøjer sig for flertallets beslutning. Det er bedre at være med end at være udenfor.

Med Maastrichttraktaten blev der bl.a. oprettet et rådgivende organ Regionsudvalget, der består af repræsentanter fra de 28 EU-lande, der er valgt lokalt og regionalt. Gennem Regionsudvalget kan medlemmerne give deres mening tilkende om EU-lovgivning, der har direkte betydning for regioner og byer.

Det er vigtigt at lyttet til byerne, sagde LHN, fordi de har en fornemmelse for de løsninger, der skal bringe Europa videre.

LHN skitserede hvad EU betyder for borgerne

1/ EU giver mulighed for at bevæge sig rundt: bo, leve og arbejde i et andet land

2/ EU giver mulighed for, at vi kan handle over grænserne uden told.
Når et produkt er godkendt i et land, betyder det samtidig, at det er godkendt i andre lande. Dvs. der er konkurrence på lige vilkår. Statsstøtte er forbudt

3/ EU definerer fælles retninger for landene. Hvad der er vigtigt for os allesammen, og hvad vi skal håndtere i fællesskab

4/ EU giver sammenhold og styrke. Befolkningsmæssigt og økonomisk er vi en stærk faktor. LHN nævnte konkurrencekommissær Margrethe Vestager og hendes indsats for at tvinge de store multinationale til at betale en rimelig skat.


Hvad får Region Midtjylland ud af kontoret i Bruxelles?

Vækst og udvikling, forklarede LHN. EU kan medfinanciere udviklingsprocesser i private virksomheder, så der skabes nye produkter, der kan blive en eksportvare.

Kontoret er meget ude i virksomhederne, og derfor er der også en ansat i Region Midtjylland til at støtte med det.

I 2018 blev der hentet 80 mio. kroner hjem til projekter i virksomheder i Midtjylland. I de 11 år Region Midtjyllands kontor har eksisteret, er der blevet hentet 3/4 mia. kroner hjem til projekter i Midtjylland.

Der blev stillet mange spørgsmål, lige fra krumme agurker, kanelsnegle og lakridspiber til Brexit.

Hvordan sikrer vi den folkelige opbakning, lød et spørgsmål. 

LHN forklarede, at EU-Kommissionen er klar over, at borgerne vil have ordentlige forklaringer. De vil kunne forstå, hvad der foregår. Og EU skal ikke blande sig i alt, sagde han.

Aftenens menu forloren hare var lækker og gled ned sammen med EU-stoffet.

Næste gang 7. marts er emnet: EF, Hvorfor blev vi medlem i 1972, hvad har det betydet for os danskere? Tilmelding kan ske her. En foredragsholder fra Demokrati i Europa Oplysningsforbundet vil gøre os klogere på emnet.

Skrevet af Anne Albinus

Spis med EU arrangeres af Herning Bibliotekerne


Kommende arrangementer:


7. marts EF, Hvorfor blev vi medlem i 1972? 
4. april
 De 4 forbehold, hvad betyder de for os idag? Derek Beach, Aarhus Universitet.
2. maj EU Valgkampsdebat med partiernes EU kandidater. Oplæg v/Lykke Friis


.......

Danske regionale kontorer i Bruxelles kan ses her

Central Denmark EU Office har 15 medarbejdere og ligger centralt placeret i Bruxelles. Formålet med CDEU er at sikre, at Midtjylland får mest muligt ud af det europæiske samarbejde. 

Kontoret er ejet af Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen, Aarhus Universitet samt VIA University College, og CDEU arbejder for såvel de kommunale forvaltninger, regionen, private virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner som for andre aktører i Midtjylland. 

Kontoret har et bredt arbejdsfelt, som omfatter interessevaretagelse, internationale projekter, EU-tilskud, policy-overvågning, europæiske partnerskaber, generel internationalisering, branding og strategisk arbejde på det internationale område for vores samarbejdspartnere. 




mandag den 4. februar 2019

Glyphosat, Pesticider: Tavshedens Lov

Den tidl. franske miljøminister og præsidentkandidat for socialistpartiet, Ségolène Royal, fortæller i sin nyeste bog, hvordan hun kom til miljøministermøde i Bruxelles i Det Europæiske Råd (4.3.16) (1), og først da opdagede, at den omdiskuterede plantegift glyphosat var på dagsordenen. 





Royal starter bogens første kapitel "Glyphosat, Pesticider: Tavshedens Lov" med at fortælle om argentineren Fabian Tomasi, der døde 53 år gammel, efter i mange år som landarbejder at have været udsat for glyphosat. Tomasis job var at fylde tankene på fly, der skulle sprede plantegiften over sojamarkerne. Men Tomasi var aldrig blevet oplært i brugen af glyphosat.

Forsvar for menneskerettigheder og for miljøbeskyttelse udgør én og samme kamp, skriver Royal.

Royal stiftede bekendtskab med glyphosat, da hun var Regionsrådsformand i Poitou-Charente. Regionsrådet støttede foreningen Phyto-ofre, der blev startet af Paul François, der var blevet slemt forgiftet af glyphosat. Da Royal blev miljøminister i 2014, inviterede hun Paul François til miljøkonference i præsidentpaladset, hvor han fortalte om sin kamp mod kræft og sit engagement for ofrene.

Med Royal som regionsformand indførte Poitou-Charente i 2004 som den første region i Frankrig et forbud mod brug af glyphosat, GMO, Gaucho og Regent, (bi-dræbere).

Det var ikke let. Borgmestre der fulgte Royals opfordring, blev stævnet, men Royal ledsagede dem under sagen i den administrative domstol.

Kampen mod pesticider er en vedvarende kamp, siger Royal og fremhæver den amerikanske biolog Rachel Carsons kamp mod DDT.

"Glypho-hvad for noget?"

Tilbage til miljøminister-mødet i Rådet 4.3.2016, hvor den svenske miljøminister Asa Romson henvender sig til Royal straks ved ankomsten og spørger, om hun vil stemme ligesom Romson mod Glyphosat, "Det er uansvarligt at forlænge brugen yderligere, og vi skal stå sammen imod en fornyelse af tilladelsen til brug af glyphosat", siger Romson (s.15).

Royal siger til sine ledsagende embedsmænd, at hun ikke har set, at glyphosat er på dagens dagsorden. "Glypho - hvad for noget?" spørger en embedsmand, og de andre ser spørgende på hinanden. Royal har intet i sagsmappen om glyphosat. En forglemmelse eller en bevidst hemmeliggørelse? Royal svarer Romson: "Mht. dette emne som med alle andre lægger Frankrig sig op ad den position, der er mest positiv mht. miljøet. Du kan regne med mig mht. at stemme imod en fornyelse af glyphosat".



Det rungende Nej


Royal og Romson danner en "overbevisningskommando" og henvender sig til bl.a. den tyske miljøminister, der ikke er svær at overtale. I løbet af 10 minutter har de fundet det mindretal, der kan blokere for en fornyelse af den tilladelse, der udløber i 2017, hvor Monsanto skal komme med et mindre farligt produkt. Der bliver lidt panik hos de diplomater, der står rundt om Royal, fordi hun ikke vil stemme "som hun skal", og fordi der ingen instruks er. 

Da blokeringen af fornyelsen lykkes, er der generel forbløffelse. Miljøministrene har taget ansvar, som Royal skriver. Royal føler presset fra alle sider, men sammen med sine embedsmænd beslutter de at stå fast. Og hun gentager Frankrigs position, som gør det enkelt at støtte Sverige:

"Mht. dette emne som med alle andre lægger Frankrig sig op ad den position, der er mest positiv mht. miljøet. Du kan regne med mig mht. at stemme imod en fornyelse af glyphosat".

Det Europæiske Råd vedtager lidt senere, at miljøministrene skal stemme igen, fordi de havde stemt forkert i første omgang. Miljøministrene indkaldes derfor til et nyt møde i Bruxelles.

Samvittighedsklausul

I Frankrig bliver der postyr. Landbrugsministeren og landmændenes fagforening FNSEA 'belejrer' præsidentpaladset og Nationalforsamlingen. 

I Thalys-toget til Bruxelles til det nye miljøministermøde i Rådet, siger Royal til Europaministeren, at hun holder fast ved sit nej til glyphosat. Så får hun den franske præsident Sarkozy i røret. Han siger, hun skal stemme ja, fordi kommissionsformanden Juncker presser ham, men Royal svarer roligt, at det kan hun ikke pgr. af samvittighedsklausulen. Men siger også at det jo er Sarkozys institutionelle ret at lade hende erstatte af en anden til mødet i Bruxelles, en ambassadør eller en anden minister. "Det er imod Frankrigs interesser og klimalederskab at stemme for Glyphosat. Vi skal lægge os op ad den mest modige, og ærlig talt, jeg vil ikke svigte svenskerne midt i valgkampen, tyskerne som jeg har allieret mig med og alle de andre ministre fra de andre lande, der er enige med min position", svarer Royal.

Royal bliver ikke erstattet af en anden.

Tilladelsen til fornyelse af glyphosat blokeres i flere måneder. 22.12. ringer Jean Claude Juncker igen til Royal. "Ségolène, jeg ringer angående Glyphosat. Det var François (det må være Hollande red.), der sagde jeg skulle tale direkte med dig."

Royal skriver, at hun godt kan lide Juncker, fordi man kan tale med ham lige ud af posen. Han havde gjort alt for at støtte hende med europæiske ratifikationer i forb. med klimaftalen i Paris. 

Juncker tilføjer, at hun ikke gør sagen let for ham med henvisning til den note, hun har sendt om glyphosats farlighed. "Hvordan gør vi?" spørger han.

Royal svarer: "Monsanto har haft ti år til at komme med alternativer. Hvorfor vil du forny tilladelsen? Fabrikanterne skal stilles til ansvar, eller er det en belønning til forurenerne. Du ved jo, at lobbyerne har infiltreret EU-Kommissionens eksperter. Nogle er betalt af firmaerne. Det er tid til nu at rense ud og vise, at vi ikke lader os narre. Det er vigtigt, for at europæerne kan forsone sig med Europa". Derfor rokker Royal sig ikke, og glyphosat får ikke fornyet sin tilladelse (21).

Desværre skriver Royal, ændrede Frankrig holdning efter hendes afgang med den nye miljøminister, der var nødt til at adlyde en dårlig instruks og stemme for forlængelse i fem år af brugen af Glyphosat. Det dige, de havde bygget, skriver Royal, gav efter, men nu ved vi i fremtiden, hvordan indflydelsesrige firmaer spiller med deadlines.

"Den dør, der blev lukket for lobbyerne af nogle resolutte kvinder, blev åbnet igen. Men kampen er ikke tabt, for den folkelige opinion greb den. Domstole og tribunaler begynder at dømme, og ingen er i dag uvidende om, hvad glyphosat er. Når tavshedens lov bliver brudt, kan styrkeforholdet ændre sig." Sådan slutter Royal det første kapitel (s. 21).


kilde: "Ce que je peux enfin vous dire", Royal, Ségolène, Fayard, okt. 2018
Foto af Royal til Miljøministermødet 4.3.16 kilde: Det Europæiske Råd

SÉGOLÈNE ROYAL (SR) (FØDT 1953) - PS/DET FRANSKE SOCIALISTPARTI

  • i 2007 var SR den første kvinde, der ved et præsidentvalg nåede videre til 2. runde, men tabte til Nicolas Sarkozy
  • sluttede sig til PS i 1978
  • uddannet fra den prestigefyldte forvaltningsskole ENA
  • tidl. formand for Regionsrådet i Poitou-Charente 2004-2914
  • tidl. rådgiver for afdøde præsident François Mitterand og også 
  • minister i flere omgange
  • fra 2014-2017 minister for miljø, bæredygtg udvikling og energi 
  • nu ambassadør for Edouard Philippe regeringen med ansvar for internationale forhandlinger om Arktis og Antarktis. En post der dog ikke gør at hun ikke kritiserer Præsident Macron. I forbindelse med de Gule Vestes oprør opfordrede hun Macron til at afskaffe afgiftsforhøjelsen på diesel og bensin. I sin bog Ce que je peux enfin vous dire (Fayard okt. 2018) fortæller hun om kvinder og miljø, og hvordan det er at være kvinde i fransk politik.

fredag den 1. februar 2019

Spis med EU (1)

Cafeen i Huset No7 i Herning var fyldt til bristepunktet i aftes. Alle blev dog mætte af den flamske kødret og det kompetente og veloplagte foredrag, som Svenning Dalgaard (SD) TV2 sørgede for. SD har mange års erfaring som EU-korrespondent og fortalte helt tilbage fra dengang Erhard Jakobsen S/CD var medlem af Europaparlamentet (EP). SD fremhævede, at oprindeligt var Europa-Parlamentsmedlemmerne også medlemmer af Folketinget, hvilket gav dem en ekstra viden. 
Erhard Jakobsen forstod if. SD betydningen af internationalt samarbejde. Han gav sig god tid til at tale med andre medlemmer, bl.a. tyskerne, for ad den vej kan bare et enkelt medlem opnå indflydelse. Dalgaard fremhævede i den forbindelse Bendt Bendtsen (KF), der ene mand fra Danmark via den store borgerlige EPP-gruppe i Europa-Parlamentet dygtigt reddede den danske realkredit.
Med dobbeltmandater vidste EP-medlemmer, hvad de talte om. SD mener ikke, at der lyttes til Folketingets Europaudvalg, da det ingen baggrund har. 
SD fortalte, at med Lissabontraktaten, der gav EP større indflydelse, mærker man en selvfølelse i Parlamentet, man ikke tidligere mærkede.

Spørgelysten var god. Her er et udvalg:
1. Er EU for bureaukratisk?
"Nej", svarede Dalgaard.
2. Har EU en chance for at overleve?
EU ville ikke eksistere if. SD, hvis vi ikke havde NATO.
3. Kan vi risikere krige?

Flere lande i EU har været stormagter men det ved de if. SDs mening godt, at de ikke er længere. Demokratier fører ikke krig mod andre demokratier, var SDs håb.
4. Hvad med flygtninge, ydre grænser og soldater?
SD sagde, at der i EU stort set er enighed om, at vi skal lukke de ydre grænser, ligesom Trump med sin mur.
Han nævnte 
1) det store antal flygtninge i verden
2) at mennesker i dag ser TV og ser, hvor godt der er i f.eks. Europa og at
3) vi har forsømt at integrere flygtninge. 

Vi skal if. SD forlange, at flygtninge integrerer sig, men SD er ikke modstander af indvandring, da Europas fødselstal vil dale fremover. 
5. Hvornår skal vi stoppe med optagelse af nye lande?
SD forklarede betydningen af, at Serbien kommer med i EU for at sikre ro på Balkan.
Til sidst sagde SD, at vi kun kan opnå noget ved at stå sammen.
Også et lille land kan opnå noget. Se blot på Sverige.
Henvisninger
7. februar Direktør Lars Holte Nielsen Central Denmark EU – Hvad har EU betydet for Herning/ Midt og Vestjylland
7. marts EF, Hvorfor blev vi medlem i 1972?
4. april De 4 forbehold, hvad betyder de for os idag? Derek Beach, Aarhus Universitet.
2. maj EU Valgkampsdebat med partiernes EU kandidater. Oplæg v/Lykke Friis